Hvad er stubfræsning, og hvorfor er det vigtigt?
Står du tilbage med en grim træstub efter en fældning, dukker spørgsmålet hurtigt op: hvad er stubfræsning egentlig, og er det noget, du har brug for? I denne guide forklarer vi roligt og fagligt, hvordan en stubfræser arbejder, hvorfor det er vigtigt at få stubben væk, og hvad forskellen er på stubfræsning og rodfræsning. Vi er holdet bag Vækst Vikingerne, og vi fræser stub i hele Nordsjælland året rundt.
Indhold i denne guide
Kort fortalt
- Stubfræsning høvler stubben ned i flis under terræn, typisk 15-25 cm.
- Bagefter kan du så græs, plante eller lægge fliser.
- Rodfræsning tager også rødderne; stubfræsning tager kun selve stubben.
- Flisen kan blive liggende som mulch eller køres væk.
- Fri adgang og en kompakt fræser afgør, om vi kan komme til stubben.
Hvad er stubfræsning helt præcist?
Hvad er stubfræsning? Det er en metode, hvor en maskine fræser den tilbageværende træstub ned til under jordniveau, så den forsvinder fra overfladen. I stedet for at grave eller hakke stubben fri sliber maskinen træet væk bid for bid, og resultatet bliver en bunke fint træflis blandet med jord. Når vi er færdige, ligger der ikke længere en stub at se på, men et hul, der kan fyldes op og bruges igen.
Selve maskinen kaldes en stubfræser. Den har en kraftig roterende skive besat med hårdmetaltænder, der tåler både hårdt træ og små sten. Når skiven drejer rundt og føres ind over stubben, høvler tænderne sig gennem træet lag for lag. Vores hold styrer fræseren frem og tilbage, sænker den gradvist og arbejder sig ned, indtil stubben og de øverste rødder er fræset væk.
Typisk fræser vi stubben ned til cirka 10-15 cm under jordoverfladen. Det er rigeligt, hvis du blot vil have en jævn plæne eller et bed uden en stub, der stikker op. Skal arealet derimod bruges til ny beplantning eller belægning, kan det være relevant at gå dybere, og her kommer rodfræsning ind i billedet, som vi forklarer længere nede.
Hvorfor er stubfræsning vigtigt?
En tilbageværende stub er ikke bare et kosmetisk problem. Mange træarter er sejlivede, og så længe der står en stub med levende rødder, kan træet forsøge at skyde igen. I dansk klima er arter som pil, poppel, robinie og kirsebær kendt for at sende friske rodskud op rundt om stubben, og det kan blive en årlig kamp. Ved at fræse stubben og de øverste rødder væk fjerner vi en stor del af træets mulighed for at vokse op påny.
Stubfræsning løser også en række andre ting på en gang. En stub i græsset er en klassisk snublefare og noget skidt at ramme med plæneklipperen. En død stub, der står og rådner, tiltrækker desuden svamp og insekter, og især myrer flytter gerne ind i det bløde, foruldnede træ tæt på huset. Når stubben er væk, fjerner vi både faldfælden og det lille økosystem af råd, der ellers ville brede sig.
Endelig handler det om plads og frihed i haven. Så længe stubben er der, er hjørnet af haven låst. Når den er fræset væk og hullet fyldt op, kan du lægge ny græsplæne, anlægge et bed eller sætte en terrasse, lige præcis hvor træet stod. Stubfræsning er det skridt, der giver dig arealet tilbage.
Forskellen på stubfræsning og rodfræsning
Mange bruger ordene i flæng, men der er en reel forskel, og den er vigtig at forstå, før du bestiller. Stubfræsning handler om selve stubben plus de overfladenære rødder og når typisk ned til cirka 10-15 cm. Rodfræsning går et skridt videre og tager også fat i de kraftigere rødder dybere nede, ofte i området 20-40 cm, så en større del af rodnettet bliver brudt op.
Tommelfingerreglen er denne: skal arealet bare se pænt ud og bruges til græsplæne eller bed, rækker stubfræsning som regel fint. Vil du derimod plante et nyt træ eller en hæk præcis samme sted, anlægge en terrasse eller støbe fundament, eller har du at gøre med en kraftigt genskydende art som pil eller poppel, så er rodfræsning ofte den rigtige løsning, fordi den fjerner mere af rodmassen og dæmper genvæksten yderligere.
Er du i tvivl, er det helt fint. Når vi kigger på opgaven, vurderer vi træart, stubbens størrelse og hvad arealet skal bruges til, og så anbefaler vi den løsning, der giver mening for netop din have, frem for at sælge dig mere end nødvendigt.
Hvad sker der med flisen og hullet bagefter?
Når stubben er fræset, står du tilbage med en blanding af træflis og opgravet jord samt et hul, hvor stubben sad. Flisen kan bruges på flere måder. En del kan fyldes tilbage i hullet, hvor det med tiden komposterer, og resten kan spredes som bunddække i bede eller køres væk, alt efter hvad du ønsker. Vi aftaler altid på forhånd, om flisen skal blive i haven eller fjernes.
Vil du så græs eller plante hen over området bagefter, anbefaler vi at fjerne det meste af den rene flis og i stedet fylde op med ren muld. Flis alene er for løst og næringsfattigt et vækstlag, og når træet nedbrydes, kan det midlertidigt trække kvælstof ud af jorden. Med et lag muld får du en fast, næringsrig overflade, der er klar til såning eller plantning.
Hvor hurtigt du kan gå i gang, afhænger af årstiden. Græs sås bedst i det milde forår eller det tidlige efterår, hvor jorden er fugtig og varm, mens nye træer og buske også trives bedst plantet i de samme to perioder. Selve fræsningen kan vi til gengæld klare stort set hele året.
Adgangsforhold og det, du skal være opmærksom på
I en typisk villahave er adgangen tit det afgørende. Vores stubfræsere findes i flere størrelser, og de mindste modeller er smalle nok til at køre ind gennem en almindelig havelåge og rundt om hjørner. Når vi planlægger opgaven, spørger vi derfor ind til lågebredder, trapper og bløde flader, så vi medbringer den maskine, der bedst kan komme helt hen til stubben uden at ødelægge fliser eller plæne på vejen.
Inden vi fræser, er det vigtigt at vide, hvad der gemmer sig under jorden. El-, vand- og kloakledninger samt havebelysning ligger ofte tættere på overfladen, end man tror, og en stubfræser skelner ikke mellem en rod og et kabel. Derfor opfordrer vi altid til, at ledninger afklares via Ledningsejerregistret (LER), så vi undgår at ramme noget dyrt eller farligt. Skjulte sten kan også beskadige tænderne, så kender du til store sten i området, er det godt at sige det på forhånd.
Det er også værd at tænke på skel og nabør. Sidder stubben tæt på skellinjen, kan rødderne strække sig ind under hegnet eller ind til nabøns beplantning, og så er det en god idé at koordinere, før vi går i gang. En kort snak med nabøn sparer ofte begge parter for ærgrelser.
Selv eller fagmand, og hvornår giver det mening?
Det er muligt at leje en stubfræser og selv kaste sig over en lille, blød stub. Men maskinen er tung og kraftig, tænderne arbejder med stor fart, og små sten og træflis kan blive slynget ud. Uden erfaring er det både hårdt fysisk arbejde og en reel sikkerhedsrisiko, og rammer du et skjult kabel eller rør, kan en sparet udgift hurtigt blive til en stor regning.
Derfor giver det som regel bedst mening at lade et erfarent hold stå for det. Vi har maskinerne, sikkerhedsudstyret og rutinen til at vurdere stub, adgang og underlag, og vi rydder pænt op efter os. Stubfræsning er ofte det naturlige næste skridt efter en træfældning, og mange får derfor begge dele klaret i samme omgang.
Vil du vide mere, eller står du med en konkret stub, så kig forbi vores side om stubfræsning. Her kan du læse, hvordan vores hold griber opgaven an, og få en fast pris på at få fræset stubben væk, så du kan komme videre med haven.
Har du et haveprojekt? Skriv til os
Send et par billeder, dit postnummer og en kort beskrivelse, så vender vi tilbage med en fast pris. Vores hold klarer stubfræsning og resten af haven i hele Nordsjælland.
91 61 61 61 info@vaekstvikingerne.dkSkriv til os om din opgave
Send billeder, postnr og en kort beskrivelse, så får du fast pris
